Når kroppen siger fra, er det tid til at lytte.

Muskulær zoneterapi og akupunktur til dig, der ønsker mere ro, mindre spænding og bedre balance i kroppen.

Hvad kan behandlingerne hjælpe med?

Stress og indre uro

Et travlt liv kan sætte sig i kroppen.

Mange oplever uro, tankemylder, søvnproblemer eller manglende energi. Behandlingerne understøtter kroppens evne til at finde ro og skabe balance.

Muskelspændinger og smerter

Spændinger i nakke, skuldre, ryg og lænd påvirker både krop og livskvalitet.

Behandlingerne arbejder målrettet med muskler og led gennem kroppens reflekszoner og akupunkturpunkter og kan hjælpe med at løsne spændinger og skabe større bevægelighed.

Fordøjelse og ubalance

Kroppen hænger sammen.

Fordøjelsesproblemer, uro i maven eller ubalance kan påvirke den generelle trivsel. Behandlingerne understøtter kroppens egne processer og kan bidrage til øget velvære.

Om mig

Livet har lært mig, at drømme skal forfølges, mens vi kan.

Efter mange år inden for salg og ledelse i internationale virksomheder valgte jeg at følge min passion for menneskers trivsel, sundhed og kroppens sammenhænge.

Jeg ved, hvor meget et travlt arbejdsliv kan påvirke kroppen. Spændinger, stress og ubalance opstår ofte gradvist og kan påvirke både energi, søvn og livskvalitet.

Min lederbaggrund giver mig en særlig forståelse for de udfordringer, mange oplever i hverdagen, og i klinikken møder du et trygt og respektfuldt rum med plads til både kroppen og mennesket.

Jeg er uddannet RAB-registreret muskulær zoneterapeut og i oktober 2026 afslutter jeg min uddannelse som RAB-registreret akupunktør inden for Classic Chinese Medicine.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at skabe mere balance, ro og velvære.

Diskretion og tavshedspligt er en selvfølge.

 

Behandlinger

Når du kommer i min klinik første gang, starter vi med en kort samtale for at tilrettelægge den bedste behandling for netop dig.

Muskulær zoneterapi

En dybdegående behandlingsform, der arbejder med muskler, led og reflekszoner for at reducere spændinger og skabe balance i kroppen.

Udføres hovedsageligt på fødderne og kan kombineres med let kropsmassage og meridianterapi.

Akupunktur CCM (Classic Chinese Medicine)

Akupunktur tager udgangspunkt i en klassisk kinesisk forståelse af kroppens sammenhænge og arbejder med kroppens meridianer og akupunkturpunkter.

Behandlingen tilpasses individuelt ud fra dine symptomer, din situation og kroppens aktuelle balance.

Som en del af behandlingen kan akupunktur kombineres med eksempelvis gua sha og cupping.

Muskulær zoneterapi er også for babyer og børn

Ring eller skriv for at aftale behandling af dit barn

 

Ansigtszoneterapi – Japansk Lifting 

En blid behandling, som stimulerer kroppens reflekszoner via ansigtet og skaber afslapning og velvære. “Det naturlige ansigtsløft” uden kirurgi, smerter og ar. 

I behandlingen indgår dybderensende maske og opstrammende lifting maske. Jeg behandler med de originale og naturlige produkter IncaEarth fra Lone Sørensen. Behandlingen er ikke egnet til klienter med rosacea.

 

Supplerende behandlinger

Cupping Massage
Infrarød saunaterapi
Myggestikbehandling
 

Priser

Alle behandlinger er inkl. håndklæde, lagen mm. Du skal ikke medbringe noget.

Muskulær zoneterapi, akupunktur og ansigtszoneterapi:
50 min: 600,- kr

Udvidet kombi-behandling:
80 min: 850,- kr

Ønsker du en kombination af behandlinger, tilrettelægger vi det sammen.

Betaling:
MobilePay 25698, kontant eller bankoverførsel til konto 6855 1170399.

Gavekort kan købes i klinikken

Muligheder for tilskud til zoneterapi

Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du få tilskud til zoneterapi på fødderne, når behandlingen udføres af en RAB-registreret zoneterapeut.

  • Der skal være stillet en lægelig diagnose, som behandlingen relaterer sig til.
  • Det kræver ikke en lægehenvisning.

Jeg sørger for elektronisk indberetning til Sygeforsikringen “danmark”, så du får dit tilskud udbetalt direkte.

Læs mere her: Sygeforsikring “danmark” – tilskud til zoneterapi.

Tilskud fra sundhedsforsikring
Har du en sundhedsforsikring?

De fleste sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist zoneterapi. 

Vilkår og procedurer varierer, så jeg anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for præcis information om dine muligheder.

Kontakt

Vil du booke tid, eller har du et spørgsmål?

Mine klienter siger

"I et års tid har jeg døjet med smerter i min venstre arm, skulder og nakke. Jeg har de sidste 4 uger været igennem 5 behandlinger hos Heidi, og det har været helt fantastisk. Hvis jeg skulle beskrive mine smerter på en skala fra 1-10, så har det svinget mellem 7 og 10 hele det sidste år. Efter 3. og 4. behandling blev det bedre og bedre, og efter 5. og sidste behandling gik jeg derfra og følte, at min arm var helt normal igen. Udover at fjerne smerterne i min arm, har Heidi også sat nåle i flere andre punkter, for at skabe ro for mig, da jeg gennem mange år har levet med meget stress. Jeg har hver gang kørt derfra og været meget afslappet, og min søvn er også blevet en del bedre. Kæmpe tak til Heidi og stor anbefaling fra mig."
- Annemette
"Jeg har gået til behandling hos Heidi fem gange nu, og det har været en rigtig behagelig oplevelse. Heidi er både professionel, venlig og imødekommende. Jeg lider af problemer med stress og depression, og behandlingen har været et rart afbræk fra de symptomer jeg lider af. Jeg har oplevet mindre tinnitus, hovedpine, og tankemylder. Derudover har jeg også oplevet en positiv forbedring i min mentale klarhed efter behandlingerne. Akupunkturen har også hjulpet mine stressinducerede muskelsmerter, i både kæbe og nakke."
- Lasse
"Jeg har tidligere fået akupunktur behandlinger, men aldrig et et fuldt forløb. Og aldrig hvor nogen har taget så godt hånd om og fulgt op på mine problemer/ubalancer. Heidi har været fantastisk til dette og jeg har følt mig meget tryg i hendes hænder og nærvær. Heidi har haft fokus på de skulder, nakke og kæbe spændinger jeg har døjet med i mange år, samt akne og uregelmæssig menstruation. Ved hjælp af akupunktur og zoneterapi har Heidi været god til at lokalisere og rette op på ubalancer i min krop. Vi har også haft meget dialog om hvordan det går imellem hver behandling, samt oplevelser i mit liv mm. som har kunnet kodessammen med mine ubalancer. Jeg har nydt at Heidi er god til at fortælle hvad hun gør og hvorfor. Hun er meget præcis i hendes arbejde, og er god til at sammensætte en behandling."
- Ruby
"Vores datter Ida på 8 år har ADHD og var hos Heidi første gang i oktober 2023. Der gik et stykke tid, inden vi mærkede en effekt af behandlingen - det var vi på forhånd informeret om. Behandlingerne giver en ro hos Ida - en pause hun har behov for, til at falde ned og mærke sig selv. Hjemme laver vi et par små simple øvelser, som også er gode til at give ro. Vi giver vores bedste anbefalinger til Heidi."
- Malene - mor til Ida
"Tusind tak for behandlingerne – hermed en lille opdatering: Den første gang havde jeg fortsat ondt i skulder og ryg efter behandlingen. Anden gang mindre og denne gang kun lidt ømhed dagen efter. Min stivhed i nakken er forbedret i stor stil og ryggen er også i bedring. Foden er derudover næsten som ny ☺ ☺"
- Tina
"Hver gang jeg er landet på briksen hos Heidi, har jeg en følelse af, at jeg gør noget godt for mig selv. Behandlingerne har skabt ro, forløsning og mindsket spændinger. Jeg nyder de blide tryk og strejf og bliver ofte overrasket over, hvor ømt et sted på foden kan være - og at det passer én til én med, hvor på kroppen jeg bøvler. Nogle gange efter behandlingen er jeg mere rolig - andre gange har det været et rent energiboost. Ekstra bonus er Heidis viden, nærvær og tillidsfulde personlighed."
- Ilse

Book tid og kontakt

Du kan bestille tid til behandling via link her på siden eller ved at ringe direkte.

Kontakt

Heidi Stefansen
+45 29 16 16 17

Adresse

Ærøvænget 21, Skærbæk, 7000 Fredericia

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 08.00 - 17.00
Onsdag: 12.00 - 18.00
Torsdag: 17.00 - 19.00
Fredag: 08.00 - 16.00
Weekend efter aftale.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på 29161617 for at finde en tid, der passer for dig.

CVR nr. 44923211